Aktiviteter Oplevelser i og uden for Flensborg

I Flensborg kan man foretage sig mange spændende, sjove og fantastiske ting med hele familien, uanset vejret. Hvad med en SG-kamp? Hver anden weekend i håndboldsæsonen er der virkelig gang i hallen, når SG-Flensburg-Handewitt spiller på hjemmebane i Flens-Arena.

Hvis vejret er godt, er det oplagt at tage på en guidet bytur til fods eller på cykel. Eller som noget helt specielt har du mulighed for at svæve over Flensborg i en vandflyver og beundre byen fra oven.

Fritidsaktiviteter med en mystisk faktor Final Escape Flensborg

På to hjul På cykel tværs igennem Flensborg

Flensborg er en bakket by, ingen tvivl om det. Men vi lover dig, at på vej hjem til hotellet går det altid - uanset hvilken retning du kommer fra -  ned ad bakke. Du behøver altså ikke at spare kræfter til hjemturen, men kan bare nyde at tage på opdagelse i byen og dens landlige omgivelser.

Der er en del afmærkede cykelruter, som du uden problemer kan følge. Ruten, »Tværs igennem Flensborg« (Flensburger Rad Rundum) fører dig rundt langs stejle kyster og igennem skov og mark. På ruten er der ved de mest interessante steder, forskellige emnestationer, hvor du kan læse om stedets natur, økologi, historie og kultur. Alt efter smag og behag kan du vælge »Bjerg- og borgruten« (Die Berg- og Burgtour), »Vand- og skovruten« (Die Wasser- und Waldtour) eller »Land-og kærlighedsruten« (Die Land- und Liebetour). Men der er også rig mulighed for på egen hånd at finde smukke strækninger på cykel langs med havnen og igennem den gamle bydel.

Cykel- og vandreruter i Flensborg.

Helvede i Nord SG Flensburg-Handewitts hjemmebane

Håndboldklubben, SG Flensburg-Handewitt, har siden 1990 spillet i den bedste tyske håndboldliga, Bundesligaen. Men ikke nok med det: I 2014 vandt de Champions League, i 2015 blev de DHB-pokalvinder, og i 2018 blev holdet tysk mester. At se en kamp i "Helvede i Nord" er ganske enkelt en unik oplevelse, og det er næsten et must, når man besøger Flensborg.

Billetter kan købes her.

Baggårde, den gamle bydel og borge Byvandringer i Flensborg

Hvis du ikke har lyst til at opleve Flensborg på egen hånd, har turistbureauet, Tourismus Agentur Flensburger Förde mange spændende guidede byvandringer på programmet. Den klassiske tur »Gårde, rom & gamle skibe« (Höfe, Rum und alte Schiffe) fører dig igennem den nordlige del af den gamle by i Flensborg. Oplev havnen og dens højdepunkter, gå en tur op på toppen af Duborg-Höhe og oplev de historiske købmandsgårde og Hof der Marienburg, hvor det gamle romhus, Johannsen ligger.

Der bliver fortalt gamle røverhistorier, når turen går forbi de gamle gaffelriggere, historiske dampskibe og klassiske yachtskibe. Flensborgs søfartshistorie bliver med et levende og gør landkrabber til stærke sømand.

Der er lidt stejle bakker i Flensborg, men på en Segway er det ikke noget problem - du kan booke det rullende alternativ til gåturen her. På »Rom- og sukkerturen« lærer du Flensborg at kende som rommens by. Turen går fra den gamle bydel, forbi havnen og hen til det historiske bykvarter, Johannisviertel, hvor du kan opleve de gamle pakhuse, maleriske gårde og historiske købmandsgårde. Du kan også tage rom- og sukkerturen »Rum & Zucker Meile« på egen hånd, se mere info her.

Oversigt over samtlige byvandringer.

Traditionelle sejlskib Albin Köbis Fuld hastighed

Det traditionelle sejlskib Albin Köbis ligger i Flensborgs museumshavn over for Ben's fiskehytte. Her tilbydes individuelle sejlture for enkeltpersoner og grupperejser samt charterrejser og dagsture. Det er "sejlads for alle", og det er ikke nødvendigt med tidligere erfaring. Der læres aktivt det traditionelle sejladshåndværk, og der undervises i de finere detaljer i navigation. Det danske Sydsøen og Østersøen sejles sammen.

Yderligere oplysninger

Flensborg fra luften Fascinerende vandflyvning

Flensborg Fjords vandflyver letter fra vandflyverstationen i Sonwik Lystbådehavn og flyver nordpå. Fra fugleperspektiv kan du nyde den fascinerende udsigt over Flensborgs gamle bydel samt masterne fra lystbådene og traditionsskibene i Flensborg Havn. Herefter sætter vandflyveren kurs mod halvøen, Holnæs og yderfjord.

Priser og reservation

Teater, museer og historie Kultur i Flensborg

De maritime museer, Flensborg Skibsfartsmuseum og Flensborg Museumsværft med den tilhørende Museumshavn ligger under en halv sømil fra hotellet.

På kunstmuseet, Flensborg Museumsberg, som ligger højt over byen, kan du endvidere få et spændende indblik i den lokale kunst fra det 13. til det 20. århundrede. På Naturhistorisk Museum kan dyrevenner opleve, hvilke store og små dyr, der lever i lokalområdet. Det slesvig-holstenske landsteater og dets symfoniorkester byder på forskellige forestillinger og koncerter hele året rundt. Især de plattyske forestillinger er ofte ganske morsomme og underholdende.

Yderligere information om museerne.

Med børn i Flensborg Indendørs og udendørs sjov

Når vejret er dårligt, er der endnu mere gang i den i Flensborgs bowlingarena: Lørdag aften sørger en DJ sågar for underholdning i afdelingen med børne- og ungdomsbowling. I Jumphouse hopper store og små på rundt på de mange forskellige slags trampoliner og på dage med specielle arrangementer kan børnene deltage i forskellige konkurrencer og udfordringer.

I Mystery-House kan du blive udfordret på tænkesport: Her løser man gåder i grupper for i fællesskab at finde vej ud af det pågældende rum. I det interaktive Science-Center Phänomenta i Norderstraße handler det også om gåder. Her introduceres der løbende nye opgaver inden for fysikkens verden, som man kan bryde sit hoved med.

Efter så mange eventyrlige oplevelser gør det godt med en svømmetur i badelandet Fördeland Therme i Glücksburg eller i Campusbad Flensburg. Når solen skinner er det derimod minigolfpladsen Solitüde, som er det store trækplaster: Med udsigt til havet kan du og din familie udfordre jer selv på de 18 baner med forskellige sværhedsgrader.

Landets nordligste øl Bryggeriet Flensburger Brauerei

Den tyske tradition for ølbrygning holdes også i hævd her i nord. En rundvisning i bryggeriet Flensburger Brauerei er en god anledning til at stifte bekendtskab med »ølflasken, der siger plop«, som er en lokal specialitet.

Siden 1888 har Tysklands nordligste bryggeri brygget den kendte øl med patentprop, og her bliver man præsenteret for de forskellige produktionsdele af bryggeriet (Sudhaus, Gär- og Lagerkeller) på en tiltalende og humoristisk måde. Rundvisningen afsluttes naturligvis med en kold »Flens« og snacks.

Orpheus Theater En rigtig god kulturoplevelse

I mere end 25 år har Orpheus Theater i Marienstraße været garant for udsøgt kultur og underholdning på højt niveau.

En lille bar, lysekroner, messingbelagte søjler, masser af spejle, stearinlys – alt sammen holdt i stemningsfulde røde, sorte og gyldne nuancer. I den specielle atmosfære kommer tilskuerne helt tæt på kunstnerne, da grænsen mellem scene og parket er så godt som ikkeeksisterende. Hele året rundt kan man opleve fantastiske forestillinger i Orpheus Theater.

10 % rabat: Hvis du allerede inden dit ophold hos os har købt en billet til en forestilling i Orpheus Theater, som finder sted under dit planlagte ophold, modtager du 10% rabat på den dagsaktuelle overnatningspris.